Livsform er den måde, et menneske bærer sit liv på.
Ikke det liv, der kan måles eller forklares, men det liv, der langsomt tager form gennem valg, tab, gentagelser og stilhed.
Livsform viser sig ikke i det, vi siger, men i den måde, vi står i verden på, når ingen ser.
Et menneskes livsform ændrer sig.
Den formes af det, vi elsker, og det, vi overlever. Af det, vi tør blive i, og det, vi en dag må give slip på.
Man kan leve længe uden at kende sin livsform. Og man kan møde den pludseligt, i et øjebliks klarhed, hvor noget falder på plads, uden at blive forklaret.
Livsform er ikke en metode. Det er et udtryk.
Og den tager tid.