Mad og skam

Udgivet af Charlotte Skaarup

Den her starter hos mig selv.

Nu er du advaret – det bliver lidt personligt. Men jeg tænker at der er sandsynlighed for at du kan spejle dig i min historie. Siden du nu læser et indlæg med overskriften ‘mad og skam’.

Hurra for dig! For ved du hvad – når trolden er ude af æsken, så kan vi handle, og komme videre. Og hvis der er noget vi gerne vil slippe af med, ligegyldigt indenfor hvilket område – så er det skam.
Det kan klistre noget så forfærdeligt, og få lov at fylde mere end godt er.

Jeg har taget masser af uddannelser og kurser.

Hvilket vil sige, at min viden er omfattende. Og jeg holder mig ajour. Og jeg tænker – meget.

Men ved du hvad?

Det har faktisk ikke hjulpet mig i forhold til det her med at skamme mig over mit forhold til mad.

Måske burde jeg have indset det tidligere. Men altså – hvem kan bruge ‘burde’ til ret meget?

Når vi er klar, er vi klar. Ikke før.

Så her på det sidste må jeg have været klar.

Tilbage til min viden… jeg kan godt mærke, at jeg går lidt forsigtigt med at gå direkte til at skrive hvad det her handler om. Så det fortæller mig bare, at det her med at arbejde med skam er og bliver en proces.

Min viden fortæller mig hvad der er sundt og hvad der ikke er sundt.

Min viden fortæller mig hvad der sker i kroppen, hvis man spiser noget som ikke er sundt.

Jeg har ærgret mig over, at min viden ikke slog til.

Jeg har slået mig selv ukærligt i hovedet med den helt store hammer.

For helt ærligt. Sådan en kostvejleder er jo ikke troværdig.

Og jo. For jeg går selv vejen.

Jeg har ikke noget problem med andres skam, og for nyligt er emnet altså poppet hyppigere op, og jeg har talt med både en veninde, min mand, min søn og klienter i klinikken om både mine og deres issues.

Det jeg skammer mig over er:

Jeg vejer for meget.

Jeg spiser sukker.

Sådan – der var det. Sort på hvidt.

Og jeg har ikke lige løsningen lige pt.

Hvad jeg indtil nu har gjort er blandt andet at beslutte mig for at droppe at være på kur. Det har jeg været pænt mange gange. Og jeg ender altid (som langt de fleste) tilbage ved udgangspunktet.

Så det er accepteret. Ingen quick fix’es der hjælper på det. Og det lover jeg heller aldrig dem, som kommer her og har et ønske om vægttab.

Det som er interessant er, at efter jeg begyndte at ‘gå mig selv efter i sømmene’ og kigge på næste lag så at sige. Stille spørgsmål ved om de sandheder jeg havde bygget i mit hoved nu også virkeligt var sande. Så er der sørme sket det, at jeg faktisk ikke synes det er spændende at spise sukker.

Så jeg må jo være på vej til næste kapitel.

En accept af at være i proces. Og at have tillid til, at jeg allerede ‘virker’, selvom jeg selv synes der er noget, som burde fixes.

For selvom jeg ved bedre, er det ikke altid at jeg faktisk ‘gør bedre’ Som et citat jeg har haft hængende på min opslagstavle, som ellers er fint – men som jeg måske har fået twistet lidt i mit hoved. Det lyder:

“Do the best you can until you know better. Then when you know better – do better”.

Maya Angelou

Jeg har godt nok en viden. Men den teoretiske viden – ligegyldigt om den omfatter viden om både mikrobiologiske og mentale processer – rækker bare ikke altid.

Så i forhold til citatet ovenover har jeg jo gået og troet, at jeg vidste det jeg skulle vide. Der var bare lige det her med skammen, som jeg ikke havde inkluderet i ligningen. Og det er jo det skam går ud på. Den bliver ofte ekskluderet, netop fordi at det er skamfuldt at se den i øjnene.

Men altså – nu ved jeg så lidt mere end det jeg lærte af mine dygtige undervisere og ved at læse i bøger, og så kan jeg komme videre:

Slut med at skamme mig over at jeg ikke spiser helt efter bogen.

Slut med at skamme mig over at jeg ikke bare siger nej.

Slut med at skamme mig over at jeg ikke har lyst til at træne hårdt for at blive slank (jeg ved så også, at det ikke er vejen for mig uanset)

Slut med at skamme mig over at jeg ikke er slank.

Og endelig: Slut med at skamme mig over, at jeg skammer mig.

Jeg ved. At jeg ikke er alene om de her ting. Desværre. Og når jeg nu kan rumme at andre ikke er 100% perfekte, så må jeg også kunne rumme, at jeg ikke selv er det. Sådan rigtig rumme, og ikke blot vide og acceptere. Så det er næste trin for mig. Og det kapitel er startet med at se skammen i øjnene, og få trolden ud af æsken.

Tak fordi du ‘lyttede’

Kh Kostvejlederen som nu ved at hun er både OK og troværdig, selvom hun ikke spiser efter bogen altid.

Hvis du har lyst til at høre mere om at arbejde med din tilgang til kost i samarbejde med mig, så kan du booke en gratis afklaringssamtale her:

https://livsform.onlinebooq.dk

Samtalen vil give dig flere ting:

Dels en afklaring af, om du vil kunne bruge et samarbejde med mig til dine udfordringer, men også ét eller flere bud på hvad du kan gå videre med i forhold til din aktuelle situation. Som minimum vil vi finde frem til det næste rigtige skridt for dig, så du kan komme nærmere mod den livsform, som du ønsker dig.

Og så får du lige et citat mere med:

“Perfection is the enemy of progress”.

Winston Churchill

Kategorier: Mindset

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: