Op af sofaen?

Udgivet af Charlotte Skaarup

Jeg vil gerne være noget andet end…. Sofakartoffel.

Det er tid for nytårsfortsætter.

Mit er at komme op af den (ellers ret dejlige) sofa lidt mere.

Og som med alle ændringer når det gælder livsstil og nye vaner, så gælder det om at spise elefanten i små bidder.

Og ikke mindst om at holde sig formålet for øje, så motivationen ikke ryger sig en tur på anden-dagen.

Spørg dig selv hvorfor. Hvad er det du savner. Brug lidt tid på at tænke på det.

Spørg dig selv – lige der, når du ligger i sofaen, og ser aftenshowet, luksusfælden, endnu et afsnit af din serie på Netflix, eller hvad du nu laver, når du ligger der i de bløde hynder, og ikke synes du hverken kan eller vil rejse dig. Men alligevel synes du burde.

Du har helt sikkert en masse undskyldninger og forklaringer kørende rundt i hovedet.

Prøv at tag fat i bare én enkelt af dem, og analysér lidt nærmere på tanken.

Derefter skal du finde ud af hvilken lille ting du kan gøre i bare 1 minut, hvis du skal i gang.

Derefter har du lov til at ligge dig på sofaen igen.

Hvordan jeg selv går til at spise elefanten:

Det er januar. Jeg er kommet i en alt for tæt symbiose med sofaen. Jeg vil gerne i bedre form. Men… og her kommer min tankerække:

Det er også lidt bøvlet, fordi det jo kræver tid, og hvornår skal jeg lige sætte den af (jeg har masser af tid). Og der er så også det der med, at den nye motions-dille jo sikkert kun er spændende i det første stykke tid, og så stopper jeg (tidligere historier har bevist det. Men – hvorfor gik det så galt der.. det var vist fordi jeg slog et for stort brød op, og piskede mig selv med de høje krav. Eller også så glemte jeg at det skulle være sjovt, og lystbetonet). Og hvis jeg alligevel stopper, så kan jeg jo lige så godt lade være med at begynde i første omgang.

Og så kommer jeg jo til at svede – hvilket betyder, at jeg både skal klæde om inden, og i bad bagefter. Det giver rod i hårvaske-rytmen.

Og skal jeg ud og have nye sko, for er sålen god nok i de gamle? Og så må det vist vente lidt, for det har jeg ikke råd til.

Og…

Og…

Og…

Strømmen af tanker, forklaringer og undskyldninger er lang. Rigtig lang.

Men hvor efterlader det mig. Samme sted. Der sker jo ikke noget. Jeg kommer jo ikke op af sofaen ved at tænke på hvorfor det ikke lader sig gøre lige præcis nu.

Tilbage til elefanten:

Stadig januar. Mørkt udenfor. Jeg har gået en tur da det var lyst, og har ikke rigtig lyst til at gå nu, for det er mørkt, og det blæser.. og det begynder sikkert også at regne.

Og der er egentligt også gang i en spændende debat i aftenshowet.

Jeg tænker på om jeg skal hente min bosu-bold ind i køkkenet, hvilket jeg har taget tilløb til i nogle dage. Men så ser jeg en reklame på min mobil, hvor der står én og laver squats.

Nå ja.. det kan jeg da også lige prøve. Så kommer jeg da lidt i gang. Og får varmen indeni.

Så jeg rejser mig op, mens jeg stadig ser aftenshowet.

Foran mig står en skammel. Jamen så er diskussionen om hvor dybe mine squats bør være da også overstået. Jeg stiller mig simpelthen bare med fødderne i hoftebredde, bukker mig ned og rører skamlens sæde med flad hånd, og rejser mig op sådan lidt vakst mens jeg strækker armene bagved hoften spænder let i ballerne og skyder brystet lidt frem og gør mig lang. Og så ned igen.

Det går jo meget godt!

Så det fortsætter jeg med, indtil jeg mærker at jeg har en behagelig varme indeni. Der går nok et par minutter. Så ryger strikcardiganen over på sofaen.

Ok – jeg kan også prøve at lave lidt skridt til siden, frem og tilbage, og sætte lidt arme på og knipse lidt med fingerne samtidig. Så kommer der skulderrulninger og sidebøjninger på.

Derefter lidt flere squats. Til sidst lidt bækkenrulninger og ryst af kroppen.

Ok. Det var jo rigtig dejligt.

Det gør jeg igen i morgen.

Og pist væk, var alle undskyldningerne. Jeg fik varmen uden at komme til at svede. Fik lyst til at gå udenfor for at hente brænde. Blev lidt gladere også.

Hund og kat stod og kiggede på mig imens jeg var i gang. De undrede sig tydeligvis over hvad der skete.

Så ser jeg hvor det bærer hen.

(Sikkert ikke om i Fitness.) Ikke i første omgang i hvertfald.

Men mindre kan også gøre det.

Hvis jeg bare nogle gange om dagen kan tage de her ca 10 min som det vist blev til (selvom jeg havde tænkt, det kun skulle være 1 minut), jamen så giver det da også noget på den lange bane.

Og så kan jeg da godt tillade mig at klappe mig selv på de sænkede skuldre. Nyde at jeg har fået et større velvære, og så i øvrigt tage sidegevinsterne med. Dem kender vi jo godt – det er dem med energien der øges, musklerne der styrkes, blodtrykket der sænkes, knoglerne der bliver stærkere, fedtdepoterne der bliver mindre, hukommelsen der bliver bedre, søvnkvaliteten der øges… fortsæt selv.

Så prøv at se, hvad der skal til for dig, for at bryde mønstret.

Rejs dig, og prøv et eller andet af. Du behøver ikke at have en plan. Det kan være hvad der lige falder dig ind. Alt fra armstrækninger til dans, englehop, gang på stedet. Det skal nok udvikle sig, når du først har taget det første skridt.

Og mærk så – både imens du er i gang og bagefter, hvad det er der gør godt, lige præcis for dig.

Den følelse kan du så tage med dig, og forsøge at huske på, hvis du kommer til at diskutere med dig selv, en anden gang der i sofaen.

Og hvis du så kommer til at glemme det en dag. Så gør du det bare i morgen.

Det eneste du ikke må er helt at give op. Tænk på hvor det første skridt kan bringe dig hen.

Spændende ikke… 

Og velbekomme med din elefant.

Kærlig hilsen Charlotte

Kategorier: Mindset

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: